Tyve brugte bil som våben

Indehaveren af put-and-take søen ved Vanløsevej nord-øst for Stenlille slap med nogle mindre knubs og en stor forskrækkelse, da han søndag eftermiddag blev påkørt af to tyve, skriver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ejeren opdagede, at der var gang i et tyveri af stedets pengekasse og gik ud på vejen, hvor tyvene valgte at gasse op og køre direkte mod ham i stedet for at køre væk.

Efter påkørslen forsvandt bilen med de to mænd i nordlig retning.

Bilen er en gammel BMW 323 i en støvet grågrøn farve. Bilens fører er af anden etnisk herkomst en dansk, mens passageren så dansk ud.

Politiet er interesseret i alle oplysninger, der kan føre frem til de to. Fordi bilen blev brugt til påkørsel, betegner politiet nu hændelsen som et røveri, skriver Sjællandske.

Den stjålne pengekasse har formentlig indeholdt et sted mellem 500 og 2.000 kr.


Nyhedsoverblik