Tyv anholdt med stjålet cykel i varebil

En 27-årig mand kunne torsdag ikke lige redegøre for den cykel, han havde i sin varebil, da politiet standsede ham, efter at vidner havde set ham luske rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vidner sendte torsdag politet på sporet af en 27-årig mand, der var set luske rundt ved Herlufsholmhallen på Herlufsholm Alle i Næstved omkring klokken 18.15.

Manden kørte fra stedet, inden politiet dukkede op, men på baggrund af forklaringerne fra vidnet, blev Peugeoten standset af politiet på Ring Øst ved Præstø Landevej.

Kunne ikke redegøre for cykel

I varerummet på bilen lå en nyere, låst cykel, som den 27-årige mand fra Vordingborg ikke helt kunne redegøre for. Han blev derfor anholdt klokken 18.45 og taget med til afhøring på politistationen i Næstved.

Her fandt politiet frem til, at cykelen var stjålet, og den blev genforenet med sin rette ejer. Den 27-årige blev sigtet for tyveriet og løsladt igen efter afhøring klokken 21.20.


Nyhedsoverblik