Tysk mand overbord mellem Rødby og Puttgarden

Foto: TV ØST

En 64-årig tysk mand er faldet overbord i farvandet mellem Rødby og Puttgarden torsdag aften.

En større redningsaktion blev sat i værk torsdag aften, da en tysk mand blev meldt overbord et sted i farvandet mellem Rødby og Puttgarden.

Det danske beredskab deltog i den omfattende eftersøgning med to helikoptere, en redningsbåd fra Gedser, et patruljefartøj og et marinefartøj.

Derudover deltog også det tyske beredskab i eftersøgningen - ligesom det også var herfra aktionen blev koordineret.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale en 64-årig tysk mand, som er forsvundet på Rødby-Puttgarden overfarten.

Trods den omfattende eftersøgning lykkedes det ikke at finde den 64-årige torsdag aften, og eftersøgningen blev indstillet klokken 22. Det skriver Ekstra Bladet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App