Tvunget til at undvære sit barn

Foto: TV ØST

Kvinde fra Nykøbing Falster kan ikke klare at have sit barn hjemme. Årsagen er rygsmerter.

- Jeg har det meget dårligt med den situation. Jeg ville allerhelst have Benjamin herhjemme, så vi kunne være mor og søn igen. Så det er meget, meget hårdt psykisk.

Sådan lyder det fra Anne Jørgensen fra Nykøbing Falster.

Hun har stærke smerter i ryggen efter en diskusprolaps for fem år siden.

Men den fysioterapi, som hun skulle modtage, får hun ikke. Og det gør det umuligt for hende at passe sin egen søn.

Bare det at klare dagligdagen selv er en udfordring.

 - Bare at tage strømper på, det tager rigtig lang tid, siger Anne Jørgensen

Grunden til den manglende fysioterapi er, at fem ud af 25 stillinger i fysioterapien på Nykøbing Falster Sygehus ikke kan besættes.

Nu vil lederen af fysioterapien på sygehuset se på Anne Jørgensens sag.

Sygehuset leder desuden efter personale i både Sverige og Holland for at få besat stillingerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App