Tvivl om forsikringer efter brand på lagerhotel

Foto: TV ØST

En del af dem der mistede deres ejendele under branden på lagerhotellet i Næstved er i tvivl om de få udbetalt erstatning fra deres forsikringer

I dag vågnede omkring 100 borgere til nyheden om, at en stor del af deres personlige ejendele var forsvundet i røgen og flammerne fra den brand, der i går hærgede et lagerhotel i Næstved. For mange af de berørte borgere er det ovenikøbet tvivlsomt om de kan få udbetalt erstatning for de ting de mistede i branden.

En af dem er Nanna Bendtsen fra Tappernøje, der lige flyttet fra sin ekskæreste, og derfor havde brug for opmagasineringsplads til sine ting, mens hun ledte efter ny lejlighed:

- Jeg havde fælles indboforsikring med min eks, og jeg har ikke fået en ny, så jeg tror ikke jeg er dækket, fortæller hun.

Geert Christiansen fra Haslev stod også midt i en flytning, og han havde stort set alt opmagasineret på det totalt nedbrændte lagerhotel.

- Det er som at skulle starte helt forfra med alt. Det er jo også barndomsminder, som jeg havde opbevaret hernede. Men det er væk det hele nu, siger han. 

Selvom Geert Christiansen har en indboforsikring er det ikke sikkert, at den dækker: Han glemte nemlig at informere sit forsikringsselskab om, at han fik sine ting opbevaret på lagerhotellet.

På Nettolager lagerhotel, som er den kæde der lejer sig ind i den nedbrændte hal, har de ikke en forsikring, der dækker kundernes tab i tilfælde af brand, og de gør ifølge talsmand Brian Hansen meget ud, at fortælle kunderne, at det er deres eget ansvar at sikre at deres indboforsikring dækker:

- Vi er utroligt kede af det her, men når folk lejer lagerplads hos os, er det at sammenligne med at leje en lejelighed, og her det jo også lejers ansvar, at forsikre sig, siger han.

Politiets teknikere er nu i gang med efterforskningen, og på nuværende tidspunkt vil de ikke afvise at branden kan være påsat.

02:56 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App