TV2-Nyhederne bevægede sig ind i "løvens hule"

TV2-Nyhedernes Ole Kolster har bevæget sig en tur til Nakskov for at lave et indslag til onsdag aften om Lolland-Falster Lovestorm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland-Falster Lovestorm er nået mere end 20.000 medlemmer på facebook. TV2-Nyhedernes Ole Kolster har på den baggrund på facebook-gruppen i går bedt folk om at fortælle om alle de gode historier, som findes på Lolland-Falster.

- Jeg har fået mere end 150 henvendelser via facebook fra folk på Loland-Falster, som gerne vil fortælle en god og positiv historie om landsdelen, fortæller han til TV ØST.

Det bragte ham til Tarp Foto i Nakskov, hvor han interviewer Threin Ottosen fra Nakskov, hvis billede af badebroen på Hestehovedet (billede 2 i denne artikel) ved Nakskov er blevet symbolet på Lolland-Falster Lovestorm.

- Når man er på Lolland, så er det et andet billede man får af øen end det der bliver tegnet i "På Røven i Nakskov", som Lolland-Falster Lovestorm jo er en protest imod, siger han.

Og der er blevet taget godt imod ham på Lolland.

- Der er ingen hugtænder i "Løvens hule". Der er blevet taget godt imod os - og med en stor lyst til at fortælle det gode om Lolland-Falster, siger han.

Søren Ørby fra Tarp Foto har sendt os videoen nedenfor af besøget fra TV2 - samtidig med at to billeder bliver printet og indrammet hos Tarp Foto, som klargøres til salg:


Nyhedsoverblik