Turistboom i Vestsjælland

Kalundborg og Slagelse Kommune har haft et godt turistår. Tal fra 2014 og 2015 viser, at de nu er ved at blive blandt de største turistdestinationer i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vestsjælland slår nu både Aarhus og Aalborg, når det glæder turisme. Nye ønsker fra turisterne og en ny markedsstrategi har bogstavlig talt fået turismen i Vestsjælland til at eksplodere. Det viser tal fra 2014 og tal fra første halvdel af 2105. Det skriver VisitVestsjælland i en pressemeddelelse.

Det er VisitVestsjælland, der nu kan offentliggøre, at Kalundborg og Slagelse Kommune er blevet to populære turistdestinationer. I 2014 steg turismen i Vestsjælland med 16,4 procent, hvilket svarer til 75.000 flere overnattende gæster, og tallet fra den første halvdel af 2015 viser, at det igen er vokset med 10 procent.

Interessen for Vestsjælland er blevet så stor, at visitvestsjaelland.dk nu den næstmest besøgte turistside i Danmark. Alene i august besøgte mere end 135.000 turister fra ind- og udland sitet, viser helt nye tal fra VisitDenmark.

- Stort set alle turistvirksomheder i Vestsjælland er i fremgang. Både danske og udenlandske turister har fået øjnene op for de naturoplevelser, vores område tilbyder, og så har vi haft held med markant at ændre måden, vi kommunikerer med turister på – både potentielle og de, der besøger os, siger Lars Nielsen, adm. direktør for VisitVestsjælland.

Det er især på udlejningen af feriehuse, at VisitSjælland kan se markante stigninger. I år har der været udlejet omkring 12.000 sommerhuse i kommunerne. Det fortæller Lars Nilesen til TV ØST.

Vikingemuset Tralleborg og Dyrehøj Vingaard i Kalundborg har også været to store trækplastre, og de kan begge se en fremgang i besøgende.

Verdens Mest Afslappende Film

Det helt store internationale gennembrud kom i maj, da VisitVestsjælland gik viralt med filmen: ”Verdens Mest Afslappende Film”, en syv minutter film med naturoptagelser fra området baseret på råd fra ledende læger og forskere om, hvordan man benytter naturen til at undgå stress. På rekordtid er filmen blevet set af over to mio. potentielle turister og skabte forsideomtale i over 100 internationale medier.

- Kampen om opmærksomhed i den lukrative turistindustri bliver stadig hårdere. Her har Vestsjælland været genial til at gentænke sin strategi og gøre opmærksom på sig selv på nye måder. Man har gjort sig bevidst om, hvad turisterne finder mest attraktivt ved Vestsjælland og derefter målrettet sit budskab elegant til de rette målgrupper. Jeg håber, at flere regioner vil følge VisitVestsjællands eksempel, så resten af Danmark kan blive lige så stærkt eksponeret, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef i Tyskland for VisitDenmark.

På blot et år er antallet af besøgende på visitsjaelland.dk steget med 458 procent fra 22.972 i august 2014 til 128.374 i samme periode i 2015. Dermed har man for første gang nogensinde overhalet populære destinationer som VisitAalborg og VisitAarhus. Det historiske skifte skete midt i den mest travle sommersæson, og tendensen er fortsat i september måned. 


Nyhedsoverblik