Tunnel eller bro - afgørelse på vej

Transportministeren træffer beslutning om Femernforbindelsen allerede i næste uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I næste uge indkaldes forligspartierne til at tage en beslutning, om det skal være tunnel eller bro, der skal forbinde Danmark og Tyskland. Det fortæller P4 Sjælland i dag.

Jeg er meget indstillet på at få det gjort meget hurtigt, så vi kan komme i gang, siger Hans Christian Schmidt til P4 Sjælland.

Bygherren Femern A/S anbefaler stærkt en tunnel. Det er en miljørigtig løsning, hvor en stor del af tunnelelementer på grund af deres vægt skal produceres i nærområdet. Modsat en bro hvor stålkonstruktionerne vil skulle bygges i Asien. Altså kan en tunnel muligvis sikre flere arbejdspladser.

Der er borgermøde i aften kl. 17.00 i Lalandia, hvor transportministeren blandt andet vil være tilstede til at diskutere forbindelsen.


Nyhedsoverblik