TSS-spiller tabte i finalen i India Open

Foto: TV ØST

Det blev til et nederlag i herredouble-finalen i India Open i badminton for Team Skælskør-Slagelse-spilleren Mads Pieler Kolding.

Det var ventet, at det ville blive svært for herredoublen med TSS-spilleren Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen. Faktisk var det lidt af en overraskelse, at doublen fik kæmpet sig vej til finalen ved at slå landsmændene Carsten Mogensen og Mathias Boe i semifinalen.

Og i slutkampen var kræfterne også sluppet op. Efter at have fulgt med til 12-13 i første sæt mod tredjeseedede Biao Chai og Wei Hong fra Kina, gik danskerne i stå og haltede efter i resten af kampen.

Første sæt blev tabt 18-21, og i andet sæt stod det hurtigt klart, at kineserne var en tand for stærke. Chai og Hong vandt med 21-14.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App