TSØ-profil klar til debut

Jakob Green blev skadet for Team Sydhavsøerne, inden sæsonen overhovedet kom i gang. Nu står han foran debut i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med fem måneders forsinkelse kan den tidligere landsholdsspiller Jakob Green få debut for Team Sydhavsøerne i 1. division på søndag mod Odder.

Det skriver folketidende.dk

Den 33-årige håndboldspiller blev præsenteret i Maribo som den store nye profil i maj sidste år, men desværre blev han skadet i en træningskamp mod HØJ i august måned kort før sæsonen blev skudt i gang.

Her et halvt år efter operationen i akillessenen har han ifølge folketidende.dk trænet med i fuldt omfang i denne uge, og selv om han selv mener, at han er langt fra sit topniveau, så er han med i trænerteamets overvejelser før weekend kamp på hjemmebane i Maribo. 

Jakob Green kom fra Team Tvis Holstebros ligahold, har 10 landskampe på CV'et og er oprindeligt fra Næstved.

Team Sydhavsøerne er 4 point fra den 3. plads, der giver mulighed for at spille med om oprykning til ligaen.

 


Nyhedsoverblik