Trussetyv stak af på cykel

Foto: TV ØST

En 33-årig mand er blevet anholdt efter at have stjålet underbukser fra en tøjforretning i Nykøbing Falster. Anholdelsen fandt sted efter en flugt på cykel.

En 33-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt, efter han havde stjålet underbukser fra tøjforretningen Vagn Larsen i Østergågade.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efter tyveriet stak manden af på cykel – men en medarbejder fulgte efter ham, og kunne dirigere politiet i den rigtige retning. Manden endte da også med at køre direkte i armene på en hundepatrulje, der anholdte ham.

Den 33-årige mand er sigtet for tyveri, men blev løsladt igen efter en times tid på politistationen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App