Politikere plages af trusler på Facebook

Flere regionale politikere har fået trusler på Facebook. De har dog valgt at tackle det forskelligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Daglige tilsvininger fik i går den garvede politiker Søren Espersen fra Køng ved Vordingborg til at annoncere sit farvel til debat på Facebook.

-Jeg gider simpelthen ikke mere. Det er ulideligt at få sit humør ødelagt hver eneste morgen, og jeg undrer mig over, at folk kan være så ondskabsfulde og hadefulde. Det er ikke et univers jeg gider være i, og jeg tror at mange politikere har det på samme måde, siger Dansk Folkepartis næstformand til Berlingske.

Også ungdomspolitikeren Nikita Klægstrup har været udsat for trusler på Facebook. Den 20-årige næstformand for Konservativ Ungdom på Lolland skrev et debatindlæg imod Fristaden Christiania, og det medførte at hun blev truet og kaldt blandt andet "lorteso", "dumme gås" og "psykotiske skøge". Hun har dog ikke tænkt sig at lukke sin Facebook-profil.

-Det får mig ikke til at trække mig fra debatten, men jeg læser ikke debatsporet, siger Nikita Klægstrup til Berlingske.

 

 


Nyhedsoverblik