Truede med oversavet haglgevær

To personer truede i aftes indehaveren af Faxe Ladeplads Camping med et oversavet jagtgevær og stak af med 15.000 kroner. Politiet har intet spor af røverne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter røveriet hos Faxe Ladeplads Camping kørte de to røvere fra stedet i en bil, som politiet ikke har nogen spor af. Dog har man fundet hjulspor på stedet og campingpladsen har videoovervågning.

De to røvere er begge omkring 20 år. Den ene er 180 centimeter høj og var iført sort elefanthue, jakke og bukser. Den anden var 160-170 centimeter høj. Han holdt jagtgeværet og havde også sort elefanthue og jakke. Han havde blå jeans og sorte sko med hvide snørebånd.

Lokalpolitiet i Køge vil gerne have tips fra folk, der har bemærket noget usædvanligt i området ved Faxe Ladeplads Camping.


Nyhedsoverblik