Midt- og Vestsjællands Politi måtte i aftes ved 19.30-tiden rykke ud til et opgør på gågaden i Kalundborg.
En 18-årig havde ifølge politiet opsøgt en jævnaldrende på Kings Pub, og de to unge mænd, der begge er fra byen, var gået udenfor.
Her uviklede skænderiet sig, og den 18-årige trak en kniv.
Politiet fik anholdt den 18-årige, som blev afhørt og måtte tilbringe natten i detentionen. Han blev løsladt her til morgen men er fortsat sigtet for trusler på livet og overtrædelse af våbenloven.