Omkring klokken 21 onsdag aften var der røveri i en kiosk på Skolevej i Svebølle.
Gerningsmanden var kommet ind i kiosken og havde råbt at det var et røveri. Flere kunder i kiosken blev beordret ned på gulvet.
Gerningsmanden, der havde en sort pistol i hånden, gik herefter hen til kassen, hvor han forlangte penge.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, 195-200 cm høj, mørk i huden, han havde en sort dynejakke på samt en hvid hætte/hue med huller til øjnene. Talte godt dansk men ikke perfekt. Han havde en sort pistol i hånden og bar ikke handsker.
Midt- og Vestsjællands politi hører gerne fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen. Ring til politiet på 114.