Truckertræf på Stevns

Foto: TV ØST

1000-vis af mennesker besøgte i dag det årlige Truckerstævne på Stevns for at se på lastbiler.

Der var mandehørm i luften i Lyderslev i dag. 190 lastbiler holder nemlig parkeret her i Pinsen til det årlige Truckerstævne. Ud over de mange lastbiler, var der også kræmmermarked, madboder og forlystelser. Men det var især de flotte lastbiler, som trak folk til.

 - Det er en kæmpe succes. Min lille søn skal hen og pille ved dem alle sammen og synes det er så spændende. Det er skønt, siger Ditte Pedersen fra St. Heddinge.

Og Chaufførerne nyder og et par dage i godt selskab. For det er ikke meget, de ser til deres kolleger på landevejen.

 - Det er hyggeligt at være sammen med folk på en anden måde end til dagligt, siger Lars Jensen, som har kørt lastbil i 23 år. Han er opvokset på Lolland og bor i dag ved Svenborg på fyn med sin familie. Men hans lastbil er som et hjem for ham, og han håber på at kunne blive ved med at køre lastbil i mange år endnu.

 - For os er det ikke bare et job, det er en livsstil, fortæller han.

Truckstævnet åbner igen i morgen kl 10:00 og lukker først ned for i år klokken 16:00. Det er 29. gang arrangementet holdes.

02:02 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App