Tricktyve snød kontanter fra hjælpsom kvinde

Politiet efterlyser to mænd af udenlandsk udseende for at franarre kvinde i Sandved sine penge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 59-årig kvinde fra Sandved blev torsdag godt og grundigt narret af to tricktyve.

Kvinden blev standset af de to udenlandske mænd på Ladbyvej uden for Næstved, som holdt parkeret med deres bil og forklarede, at de var løbet tør for benzin.

Den hjælpsomme dame tog sin pung med penge i frem og pludselig, havde de to tricktyve snuppet pengene ud af kvindens hånd. I stedet fik hun nogle smykker i uægte guld, inden de to udenlandske mænd forsvandt i deres sorte Mercedes.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to tyve beskrives begge som østeuropæiske af udseende, 40-45 år gamle, 170-175 cm høje, begge engelsktalende og iført mørke jakkesæt. Begge beskrives som almindelig af bygning og sort, kort hår.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.


Nyhedsoverblik