Tricktyve kastede sig over 76-årig kvinde

En 76-årig kvinde fra Ringsted blev søndag frastjålet sit dankort, da en fremmed mand ville spørge om vejen til Netto.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjælpsomheden er ofte tricktyvenes bedste våben.

Det blev således søndag middag også brugt mod en 76-årig kvinde fra Ringsted.

Hun blev passet op på parkeringspladsen af en velklædt, engelsktalende mand, der spurgte om vejen til Netto.

Han bad hende om at tegne et kort, og spurgte efterfølgende om vejen til Kvickly.

Mens kvinden tegnede og fortalte, blev hendes dankort stjålet fra hendes taske.

Efterlysning

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand,
  • Europæisk af udseende, men talte engelsk
  • 28-30 år
  • 180 cm. høj
  • Spinkel af bygning.
  • Brunt hår.
  • Var iført mørkt jakkesæt, lys skjorte.

Manden havde efter alt at dømme hjælp af en anden mand, der dog ikke kan beskrives.

Ifølge politiet kommer mændene dog ikke langt med kvindens dankort, der før tyveriet var blevet lukket på grund af for mange forkerte kodeindtastninger.


Nyhedsoverblik