Tricktyve fulgte efter kvinde

Foto: TV ØST

En 56-årig kvinde fra Gørlev ved Kalundborg blev tirsdag forfulgt af 2 personer, efter at hun havde hævet penge i en automat. Senere manglede penge og dankort.

Tirsdag eftermiddag klokken 16.30 modtog politiet en anmeldelse fra en 56-årig kvinde fra Gørlev ved Kalundborg. Hun havde fået stjålet sit dankort og efterfølgende var der blevet hævet et mindre kontantbeløb i en pengeautomat i Algade i Gørlev.

Den 56-årige havde foretaget indkøb i et nærliggende supermarked, hvorefter 2 fremmed personer var fulgt efter hende. Ved bopælen kontaktede en fremmed mand hende og takkede hende mange gange, samtidig med at han fremviste et vejkort og forvirrede hende ved at spørge flere gange om vej til motorvejen.

Kort efter gik han sammen med en fremmed kvinde via Østerled til Algade og derefter i ukendt retning.

A:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 27-32 år
  • 175-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Sort kort hår
  • Bakkenbarter og mundskæg
  • Iført mørkeblå halvlang jakke med hætte, mørkeblå bukser, sorte sko

B:

  • Kvinde
  • Østeuropæisk af udseende
  • 27-32 år
  • 160-165 centimeter høj
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Lyst afbleget hår sat op i hestehale
  • Iført beige halvlang frakke, sort halstørklæde og sorte leggins

Overvågning viser de 2

Politiet ledte efter de 2 personer uden dog at finde dem, idet de havde stjålet den 56-åriges pung med indhold. I det nærliggende Netto-supermarked kunne politiet på en overvågningsvideo se, at især manden havde holdt øje med den forurettedes indtastning af dankortets pin-kode ved betalingen ved kassen.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket de 2 personer i området, eller som kan give oplysninger om deres identitet eller opholdssted. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App