Opkald til politiet gav ingen hjælp

Tre gange blev en klinik for fysioterapi udsat for omfattende hærværk. Men selv om der blev ringet til politiet to gange, mødte ingen betjente op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En klinik for fysioterapi i Nykøbing Sjælland blev natten til i dag udsat for hærværk af flere omgange.

Oven på klinikken bor klinikkens to svenske medarbejdere, og det var dem, der opdagede og anmeldte hærværket.

Ejeren af klinikken, Kirsten Julie Hansen, fortæller til TV2 ØST, hvordan de to medarbejdere blev vækket, da hærværksmænd kørte store indkøbsvogne ind igennem klinikkens ruder.

Da medarbejderne kontaktede politiet, blev der ikke sendt nogen betjente ud.

Senere på natten gentog episoden sig, men politiet ville stadig ikke sende en patruljevogn.

Kirsten Julie Hansen fortæller, at begge medarbejdere er meget rystede oven på episoden.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi beklager Chefen for vagtcentralen John Jensen den manglende indsats.

- Vi er jo til for borgerne og her burde vi have reageret, siger John Jensen, der nu vil undersøge sagen til bunds for at undgå gentagelser.


Nyhedsoverblik