Tre mænd fra Næstved består FN-eksamen

Beredskabsstyrelsens redningshold er blevet certificeret af FN. På redningsholdet er tre mænd fra Næstved. De vil fremover kunne udsendes til internationale katastrofer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre mænd fra Næstved var i weekenden til en international eksamen, hvor eksaminator var fra FN. Mændene er en del af Beredskabsstyrelsens redningshold, og hele holdet skulle vise, at de lever op til FN’s krav for løsning af større redningsopgaver.

De netop beståede redningsfolk er nu klar, så de fremover kan blive sendt ud for at hjælpe, når der er store pludselige katastrofer i udlandet som jordskælv, jordskred eller eksplosioner. Holdet kan arbejde 24 timer i døgnet i mindst 10 dage.

Men udover de store udenlandske missioner, vil holdet også kunne hjælpe til i den hjemlige opgaveløsning hos kommunerne eller politiet. Det gælder blandt andet ved eftersøgninger og sikring af huse, der er i fare for nedstyrtning.

Det danske redningshold består af 81 fastansatte og otte redningshunde. På verdensplan er der i alt 28 hold, der har fået det godkendende stempel fra FN.

fn.jpg
Foto: Beredskabsstyrelsen Sjælland

Foto: Beredskabsstyrelsen Sjælland

 


Nyhedsoverblik