Tre anholdt for indbrud i campingvogne

Tre mænd fra Polen er blevet sigtet for at begå indbrud i fire campingvogne på Stubbekøbing Camping.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre polske mænd på henholdsvis 28, 29 og 58 år er blevet sigtet for indbrud i hele fire campingvogne på Stubbekøbing Camping. 

Mandag formiddag modtog Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fire anmeldelser om indbrud i netop campingvogne. Klokken 17.43 blev politiet så tilkaldt til Gamle Landevej i Stubbekøbing, hvor de tre mænd sad i en pavillon og - noget overislede - fejrede fødselsdag på tredje dag i træk.

Senere på aften så politiet mændene gå over imod to andre campingvogne, hvor de senere fandt genstande, der kunne stamme fra indbrud.

De tre mænd blev anholdt og kørt til politistationen i Næstved, hvor de senere skal afhøres. 


Nyhedsoverblik