Tre års fængsel til 50-årig med heroin

En 50-årig mand fra Slagelse skal i fængsel i tre år for blandt andet at have haft 335 gram heroin på sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De næste tre år behøver en 50-årig mand fra Slagelse ikke lægge de store planer. Han er netop blevet dømt for besiddelse af heroin og skal i fængsel. Det skriver Sjællandske.

Det var Retten i Næstved, der torsdag afsagde dom i sagen, hvor den 50-årige også var sigtet for at have kørt påvirket, have kørt uden at have kørekort, overtrædelse af våbenloven, benzintyveri og hæleri.

Kniv, strømpistol og kanonslag

Den 50-årige blev standset i Slagelse i august sidste år, hvor han havde omkring 30 gram heroin på sig. På en adresse i Viby Sjælland, hvor han på det tidspunkt opholdt sig en del, fandt politiet yderligere 304 gram heroin, ligesom der blev fundet en kniv, en strømpistol, haglpatroner og tre kanonslag.

Den 50-årige tilstod stort set samtlige af de forhold, han var sigtet for.


Nyhedsoverblik