Tre-årig fik forkert bedøvelse

Ved en fejl på Holbæk Sygehus blev en tre-årig dreng bedøvet som en person på 70 kilo, skriver Sjællandske lørdag.

Drengen var svær at vække igen, men han slipper formentlig uden skader.

- Årsagen til hændelsen er, at man ikke får programmeret narkosepumpen til drengens rigtige vægt, siger ledende overlæge for Anæstesi i Holbæk, Jørn Bo Madsen til avisen.

En vigtig del af proceduren omkring operationen er ved en beklagelig menneskelig fejl blevet sprunget over, siger Anita Lykke, kommunikationskonsulent for Sygehus Vest.

Hun oplyser til avisen, at sygehuset med det samme har ændret sine procedurer, så fejlen ikke gentager sig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App