Transportminister kritiserer dårlig broplanlægning

Magnus Heunicke er utilfreds med, at BaneDanmark har planlagt broarbejde sådan, at der vil gå måneder før nedrevne broer bliver genopbygget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er mildt sagt ikke tilfreds med den såkaldte planlægning fra BaneDanmarks. Og det har de sandelig også fået at vide.

Sådan siger Magnus Heunicke til BaneDanmarks planlægning af forestående nedrivning og senere genopbygning af to jernbanebroer ved Eskilstrup og Øster Toreby.  

Når broerne er revet ned, går der 3 måneder, før BaneDanmark begynder at bygge dem op igen. Det betyder, at man må lede en masse tung trafik ind gennem byerne. 

Magnus Heunicke kan dog ikke gøre noget i den konkrete sag.

- Der kan jeg ikke gå ind og udsætte arbejdet, fordi der er skrevet kontrakter, der er mandskab hyret ind, der er maskiner klar. Og det vil koste adskillige millioner kroner fra statens side, hvis vi skulle gøre det, siger Magnus Heunicke. 

Han vil dog gerne komme med et løfte: 

- Ja, det kan jeg garantere, så længe jeg er transportminister, vil det ikke ske igen, siger Magnus Heunicke.

Se tidligere dækning af sagen her!


Nyhedsoverblik