Trafikkontrol på motorvejen gav kun få bøder

Foto: TV ØST

Trafikanterne kørte pænt, da politiet tirsdag tjekkede trafikken ved vejarbejdet på Sydmotorvejen ved Sakskøbing. 18 fik bøder.

442 borgere kørte gennem vejarbejdet ved Sakskøbing på Sydmotorvejen, da politiet tirsdag kontrollerede farten.

Og bilisterne kørte generelt pænt, viser politiets målinger.

Ved den første måling, der fandt sted mellem 9:10 og 9:48 kørte kun 2 bilister således for hurtigt gennem vejarbejdet, hvor man må køre 80 kilometer i timen. Den højeste målte hastighed blev 94 kilometer i timen.

Ved en anden måling mellem 13:19 og 14:03 var der dog lidt flere bilister, der kørte for stærkt. Kontrollen blev foretaget på en strækning, hvor man må køre 50 kilometer i timen, og her blev 16 bilister målt til at køre for stærkt. 4 kørte endda så stærkt, at de fik et klip i kørekortet.

Højeste målte hastighed ved den første måling var på 94 kilometer i timen – ved den anden kontrol var højeste hastighed 72 kilometer i timen.

Ny asfalt giver trafikbøvl

Hastighedsnedsættelsen ved vejarbejdet skyldes forholdene omkring det. Ved arbejdet ved Sakskøbing får motorvejsstrækningen udlagt ny asfalt. Det gøres ved, at den gamle asfalt fræses af, hvorefter der lægges ny asfalt.

Indtil den nye asfalt er på plads kan der være løse sten på kørebanen, ligesom vognbanestriberne er fjernet.

Afkørslerne 16 Sakskøbing og 47 Våbensted vil samtidig i perioder blive spærret, oplyser Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Vejarbejdet ventes afsluttet onsdag den 17. september.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App