Trafikken i snevejret

Politiet over hele landet råder trafikanterne til forsigtig kørsel. Det fyger mange steder, og i flere dele af landet er biveje lukket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til torsdag blev store dele af landet dækket af sne. ange steder fyger det, og flere veje er "lumske", fordi der ligger op til et par centimeter sammenkørt is under snedækket.

Værst er situationen på Fyn, hvor politiet fraråder al nødvendig kørsel indtil middag, hvor sneberedskabet orhåbentlig har fået ryddet vejene.

- Det sner stadig. I Odense har vi fået 40 centimeter sne i øbet af natten, men på Fynshoved er der faldet mellem en halv og en meter sne. Det er frygtelig glat, og det fyger, siger vagtchefen hos Fyns Politi i Odense.

Politiet i Syd- og Sønderjylland frarådede torsdag morgen al unødig kørsel i den østlige del af området. Der er sne, fygning, og flere biveje er lukket.

Sydøstjyllands Politi i Horsens oplyser, at de fleste veje kan passeres, men at der skal udvises stor forsigtighed. Det fyger, og mange småveje fyger til lige så snart, som de er blevet ryddet.

Hos Østjyllands Politi i Århus fortæller vagtchefen, at der er faldet en del sne. Også her danner blæsten driver. Værst er situationen syd for Århus. Mange steder er der op til to centimeter is under sneen, og omkring Skanderborg kan flere af de mindre veje være meget vanskelige at passere.

Det ser rimeligt ud i Nordjylland, men da der også her er is under sneen, tilrådes forsigtig kørsel. Værst ser det ud i Østhimmerland, hvor en række mindre veje fyger til.

I Midt- og Vestsjælland er der faldet fem-ti centimeter sne. Der er farbart med forsigtighed, og det fyger ikke, oplyser
politiets vagtchef i Roskilde.

På Sydsjælland og Lolland-Falster er der ikke noget at pibe over, siger politiets vagthavende i Næsved. Der er stor set kun faldet sne omkring Næstved, og vejene er farbare.

I Nordsjælland tilråder politiet forsigtig kørsel. Alle veje er farbare fra morgenstunden.

Bornholm ser ud til at være sluppet nådigst fra snevejret. Nok er der faldet lidt sne, men det bør ikke volde vanskeligheder, hvid man kører forsigtigt.

Her ikke i hovedstadsområdet var der fra morgenstunden de store problemer. Til gengæld skete der tidligt på natten et par ulykker. En Arrivabus gled ved 23-tiden onsdag ind i en husmur i krydset Frederiksborgvej/Birkedommervej. Fire passagerer fik lettere kvæstelser, to af dem fik brud på hænderne. Senere på natten vædrede en anden Arrivabus en elmast i Dragør på Amager. Her var der ingen personskade.


Nyhedsoverblik