Trafikbøller skal rammes

Et flertal af danskerne vil straffe trafiksyndere hårdere. Det viser en meningsmåling om danskernes trafikvaner, som Vilstrup har udført for Politiken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter flere år med faldende drabstal i trafikken, vendte kurven i 2007, hvor omkring 400 mennesker mistede livet på vejene. Derudover kom godt 6.600 til skade.

Og undersøgelsen viser, at en meget stor del af danskerne i løbet af den seneste måned har oplevet en eller
flere farlige situationer i trafikken. Til gengæld er der næsten ingen, der mener, at de selv har været skyld i en farlig situation.
Og netop den manglende selverkendelse viser noget om den problematiske trafikkultur, mener Venstres Karsten Nonbo, som er formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

- Det er jo kernen i den danske trafikkultur: Her kommer jeg, det er de andre, der er idioter. Det bekræfter egoismen, som vi kender den i trafikken. Folk siger om sig selv, at de kører efter forholdene, men ulykkerne sker alligevel. Man kan ikke se bort fra sine egne fejl, siger den sydsjællandske politiker.

 


Nyhedsoverblik