Trafik spolerer nattesøvnen

Foto: TV ØST

Hverdagen forpestes og nattesøvnen forstyrres af stærk og larmende trafik gennem byen. Sådan er situationen for beboerne i en stribe ældre- og handicapboliger i Odsherred. Nu er der måske en løsning på vej

-Det er uudholdeligt, fordi der er trafiklarm døgnet rundt lige uden for vinduerne, fortæller Vini Tersløse-Jensen, der bor sammen med sin mand i en af handicapboligerne på Rolighedsvej i Grevinge.

I flere år har de ældre og handicappede på Rolighedsvej forsøgt at råbe kommunen op, for at få dæmpet trafikken på hovedgaden der løber gennem Grevinge by, men forgæves.

Men nu er der måske hjælp på vej. TV2 ØST satte formanden for Teknik- og miljøudvalget i Odsherred stævne på Rolighedsvej, og formanden havde et forslag med i baglommen.

-Vi vil nu kontakte politiet og se om vi ikke kan få flyttet byskiltet, så der fremover bliver 50 km. hastighedsbegrænsning, der hvor hovedgaden passerer Rolighedsvej, fortæller den konservative formand for teknik- og miljøudvalget i Odsherred Henrik Jensen.

Forslaget modtages med kyshånd af beboerne på Rolighedsvej.

-Det er meget positivt og konstruktivt, siger den støjplagede beboer Vinni Tersløse-Jensen. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App