Tyverier for over 1 million: Bådfirma udlover dusør

Vestsjællands Marineservice er så trætte af tyverier, at firmaet nu udlover en dusør på 25.000 kroner til den, der kan komme med en opklaring af kriminaliteten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et bådfirma i Dalmose har fået nok af tyverier, og nu håber indehaveren, at en dusør kan hjælpe med at sætte en stopper for kriminaliteten.

3 gange inden for et halvt år har tyve været forbi Vestsjællands Marineservice. Tyvene går som regel efter kundernes motorer. Senest natten til mandag, hvor de blandt andet kørte en bil ind på marken, klippede hegnet op og stjal motorer, gearkasser og skruer til bådene.

- Vi er rigtigt trætte af det. Natten til mandag blev der stjålet for en halv million kroner. Sidste gang var det for 300.000-400.000 kroner og forrige gang var det cirka det samme, så det er rigtig mange penge, siger Thomas Christensen, der er ansat i firmaet og søn af parret, der ejer Vestsjællands Marineservice.

Ligeglade med alarm og overvågning

Overvågningskameraerne har fanget 3 personer på billedet, men det rører tilsyneladende ikke gerningsmændene, at firmaet har alarm og kameraer.

- Den ene kigger på et tidspunkt op i kameraet. De er fuldstændig ligeglade og arbejder som om, det er fuldt lovligt. I mandags var de her fra omkring midnat til klokken 5.30 om morgenen, så de er iskolde, siger Thomas Christensen, der nu håber indehaveren, at en dusør kan hjælpe dem med at komme tættere på en opklaring.

- Vi har forsøgt at udlove en dusør før, og da var vi ret tætte på en opklaring. Desværre skete der en fejl, så det ikke lykkedes, men nu prøver vi igen og håber, det kan være med til at få folk ud og kigge efter tyvene, siger han.

Lokalpolitiet i Slagelse er i fuld gang med efterforskningen. Ifølge Thomas Christensen har de taget fingeraftryk på stedte og fundet 2 cigaretskodder.

Har du set eller hørt noget om tyverierne, kan Vestsjællands Marineservice kontaktes via hjemmesiden her.

 


Nyhedsoverblik