Træningsulykke var ved at gå helt galt

Foto: TV ØST

En 31-årig mand fra Næstved var ved at komme alvorligt galt af sted, da han fik vægtene ned over halsen. Videoen er blevet et hit på sociale medier.

Det kunne være gået helt, helt galt, da den 31-årige Andreas Knudsen fra Næstved forleden kom ud for en grim ulykke i et træningscenter.

Med en vægt på 160 kilo går et bænkpres galt, og han får vægtstangen ned over halsen, så han ikke kan trække vejret.

- Jeg blev rigtig bange. Det var først, da jeg fik vristet mig fri, at jeg tænkte over, hvor alvorligt det egentlig var. Jeg er glad for, at jeg er her i dag. Nogen må have holdt hånden over mig, siger Andreas Knudsen. 

Den sikkerhedsbarre, der egentlig skulle forhindre uheld med vægtstangen, kunne ikke modstå presset.

Andreas Knudsen optog selv episoden på video, og har siden valgt at dele filmen på både facebook og Youtube for at advare andre om sikkerhedsrisiko ved øvelsen.

Her er den siden blevet et viralt hit, og er blevet vist flere tusinde gange.

- Det vigtigste for mig er, at det her kommer ud til dem, som træner til dagligt. Men at det skulle komme så vidt, havde jeg ikke regnet med. Folk fra hele verden har set og kommenteret videoen og kontaktet mig, fortæller Andreas Knudsen, der har dyrket styrkeløft i 15 år og en overgang var Danmarks bedste.

Han slap godt fra episoden, og er kun lidt øm, hvor stangen faldt ned over hans hals.

03:07 Luk video

Se hele videoen herunder.

[video:www.youtube.com/watch?v=y1zB-Bu6V44&list=HL1401224383]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App