Trængsel på rastepladser

Transportbranchen og politiet peger på, at overfyldte rastepladser udløser farlige situationer.

Lukningen af rastepladser på især Sjælland og Fyn har medført kaos og farlige trafikpropper på de resterende rastepladser langs de danske motorveje, når lastbilchauffører skal holde de lovpåbudte hvil.

Problemet ser kun ud til at vokse, fordi lastbiltrafikken stiger, uden at Vejdirektoratet har fået tilført midler til at
udvide kapaciteten på rastepladserne.

På seks år er 20 af cirka 60 rastepladser lukket af bl.a. sparehensyn. I samme periode er lastbiltrafikken steget voldsomt - og den tendens fortsætter.

Transportbranchen har længe peget på problemet, som nu også rejses i det særlige Færdselsforum for landets politichefer for at få kortlagt problemet. Syd for den dansk-tyske grænse har en undersøgelse blandt chauffører vist, at manglende kapacitet på rastepladser rangerer højere som problem end vejarbejder og
køre-hviletidsregler.

Helt aktuelt har Vejdirektoratet kun planer om at udvide en enkelt rasteplads, Hylkedal Øst ved Kolding, oplyser ingeniør Jens Pedersen fra Vejdirektoratet.

- Derudover indgår større rastepladser kun i det meget forberedende VVM-arbejde omkring en udvidelse af motorvejen på Vestfyn og i Trekantområdet, siger Jens Pedersen.

Dermed er der udsigt til endnu flere overfyldte rastepladser i fremtiden.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App