Træer fortæller om forurenet grundvand

I Maribo undersøger en ph.d.-studerende grundvandet for Region Sjælland, og den metode, hun bruger, er helt ny og anderledes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Modsat traditionelle jordboringer udnytter den nye metode, at træerne allerede har gjort arbejdet.

- Træerne tager jo vand op fra grundvandet, og det transporteres op i træet, og så tager vi en trækerne af det yderste, hvor vandtransporten foregår, og det giver os så svar på, hvilke stoffer som er i grundvandet, siger Mette Algreen Nielsen, som er ph.d.-studerende på Danmarks Tekniske Universitet.

Arealet, som undersøges, er det gamle industrikvarter i Maribo. To almindelige boringer har allerede vist forurening i det øverste lag grundvand, og nu skal forureningskilderne undersøges.

Det er Region Sjælland som har ansvaret for at undersøge og oprense jordforureninger, og det er dem, som har besluttet at prøve den nye metode i Maribo.

- Industriområder er meget store områder, og hvis vi skulle lave traditionelle boringer ned til grundvandet, ville det være meget dyrt. Her får vi lavet 40 prøver, og for de samme penge kunne vi kun få lavet 4-5 boringer, siger Henrik Jannerup, som er teamleder hos Region Sjælland.


Nyhedsoverblik