Torsdag blev en lun dag i regionen

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 13

Solen skinnede torsdag fra en næsten skyfri himmel i det meste af regionen. Temperaturen nåede lokalt op på mere end otte grader.

Foråret kunne fornemmes mange steder i regionen denne torsdag. Ifølge DMI var temperaturen 8,1 grader i Holbæk klokken 14.30 - og i Maribo kom den op på 7,4 grader. Samtidig skinnede solen fra næsten en skyfri himmel mange steder.

6,9 grader ved Haslev

Og beviset på forårets komme har Erik Johansen fra Haslev foreviget denne torsdag med billederne 1 til 8:

- Fantastisk flot solskinsdag i Sydsjælland med hele 6,9 grader og de første insekter viste sig i dag blandt de blomstrende forårsblomster i haven. Virkelig en fornøjelse. Det var også en god oplevelse med en vandretur til skovsøerne i Hesede Skov syd for Haslev, skriver Erik Johansen i en mail til redaktionen.

Glad i låget

I Holeby fik Alex Sørensen også solen at se fra en skyfri himmel (billede 9):

- Hvor det er et smukt solskinsvejr - så kan man kun blive glad i låget. Billedet er fra Holeby, hvor pelikanen på støtten sidder og soler sig overfor den tidligere dieselfabrik, skriver Alex Sørensen fra Maribo til redaktionen.

Dagens fine solskin

Også Bjarne Nielsen fra Jyderup oplevede foråret på tæt hold ved Bjergsted Skov, Astrup og slusen ved Strids Mølle. Han tog derfor billederne fra 9-12 og skrev følgende: 

- Lige lidt vejrbilleder fra dagens fine solskin. 

Begyndende forår

Marianne Pagh var også ude for at nyde det gode vejr, hvilket fremgår af billede 13 og 14, som hun sendte til os i en mail med titlen 'Begyndende forår i Bognæsskoven på Tuse Næs'

Ifølge vejrudsigten fra DMI bliver fredagen noget køligere - under 5 grader - våd og overskyet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App