Tordenvejr gik nådigt hen over vores region

Foto: TV ØST

Selvom Lolland blev berørt af det store tordenvejr, der tirsdag aften ramte den Sydvestlige del af Danmark, så ser uvejret ikke ud til at have forvoldt skader.

Der er ingen meldinger om brande eller skader i øvrigt som en følge af det tordenvejr, der tirsdag aften ramte den vestlige del af Lolland.

DMI havde på forhånd varslet om risiko for kraftigt tordenvejr i Syd- og Sønderjylland og på Fyn – men en snært af uvejret bevægede sig altså helt til Lolland, hvor flere seere fortalte os om det, de oplevede som et meget kraftigt tordenvejr.

Alt i alt slap vi dog nådigt fra uvejret, fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Tordenvejret gav os ikke problemer. Der var ingen ekstra opgaver eller brande som en følge af uvejret, oplyser vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Ifølge DMIs lynradar har tordenvejret især været aktivt omkring Maribo og Nakskov – men sammenlagt er kun cirka 20 lyn blevet udløst over vores landsdel.

Til sammenligning blev Fyn og Jylland ramt af mere end 1200 lyn under uvejret, og lyn antændte 5 huse, oplyser TV 2.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App