Lidt flere trafikuheld end normalt.
Det er meldingen fra politiet, efter en dag med både sne-, slud-, hagl- og tordenbyger over vores landsdel.
Især Vest- og Sydsjælland blev ramt af uvejret, da det i morgen- og formiddagstimerne ramte regionen.
Ifølge DMIs målinger ramte fem lynnedslag Sydsjælland i formiddagstimerne, og her var jorden da også hvid i flere timer, mens sneen smeltede.
Ifølge både politiet og Falck, så har der været en række trafikuheld under snevejret, men ifølge vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ove Kristoffersen, så kan de ikke alle tilskrives vintervejret.
Trafikanterne kan dog godt berede sig på mere snevejr i den kommende tid.
Allerede fra lørdag ventes vejret nemlig at slå om, og i de følgende dage er der stor sandsynlighed for slud eller snefald, oplyser DMI.
Du kan se en video af snevejret i videoen herunder: