Togene kører igen

Sporet blev i dag åbnet mellem Korsør og Slagelse for togene, da BaneDanmark blev færdige efter fem dages bro- og sporarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse: I dag kl. 10.00 kørte de første tog over de to nye broer på Hejningevej og Brovej. 

Siden onsdag aften har BaneDanmark arbejdet på de to nye jernbanebroer mellem Korsør og Slagelse. Derfor måtte togpassagerer rejse med togbus, hvis de skulle fra Sjælland til Fyn og Jylland. 

Men efter fem dages arbejde på nye spor og broer i påskedagene, kunne folk atter køre med toget. Det var til stor glæde for togpassagererne på Korsør station. 

- Jeg synes, det er dejligt, for på Slagelse station har de ikke været gode til at sige, hvor busserne holder henne. Så det er godt at komme med toget igen, sige Lotte Pedersen, som kommer fra Stubbekøbing. 

Tilfredsheden kunne også spores hos projektchefen i BaneDanmark, Ulrik Jaller, som har fulgt brobyggeriet nøje de seneste par dage. 

- Det er dejligt, når alting klapper med entreprenøren, og det hele lykkes. Det er helt perfekt, siger Ulrik Jaller.

På Vestfyn var togpassagererne ikke nær så heldige. De måtte køre med togbus mellem Odense og Fredericia indtil kl. 12.00 i dag, hvorpå den normale togtrafik blev åbnet igen. 


Nyhedsoverblik