Tog ramte gravemaskine

En gravemaskine blev mandag morgen ramt af et tog nær Værslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordvestbanen: En gravko, der kørte og rensede grøfter langs Nordvestbanens jernbanespor nær Værslev, blev mandag morgen påkørt af et tog.
 
Det skriver dagbladet Nordvestnyt.
 
- Gravkoen havde fået sin »arm« ud over sporet foran toget. Det er et uheld af den slags, der bare ikke må ske, siger sektionschef i Banedanmark Mads Thostrup.
 
- Gravkoen tilhører en entreprenør, som er ansat af Banedanmark. Entreprenøren er sikkerhedsgodkendt, og der var også en banevagt til stede, fortsætter Mads Thostrup.
 
Præcis hvad der er gået galt, ved man endnu ikke hos Banedanmark. Havarikommissionen var mandag formiddag på vej til uheldsstedet for at undersøge sagen nærmere.
 
Togdriften mellem Kalundborg og Svebølle var en kort periode indstillet efter uheldet, men DSB forventer, at togene kører normalt resten af mandagen.


Nyhedsoverblik