Tog kører alligevel

Ingen togstrækninger forventes alligevel at blive lukket på grund af fredagens storm. Det oplyser Banedanmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Banedanmark forventer alligevel ikke at lukke togstrækninger som følge af stormen Alexander, der rammer landet fredag eftermiddag.
 
Det fortæller Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark, til Ritzau.
 
Torsdag blev det ellers varslet, at stormen kunne betyde øde togstrækninger flere steder i landet, men det varsel er nu ændret.
 
- Der vil ikke være nogen strækninger, hvor vi helt lukker for togtrafikken, som vi ellers meldte ud torsdag. Der vil dog fortsat være strækninger, hvor vi kører med nedsat fart, siger Peter Svendsen.
 
/ritzau/


Nyhedsoverblik