Tørstige køer

Det er ikke kun os mennesker, der sveder i sommervarmen. Det gør køerne også.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jerseykøerne på Salsbjerggård på Svinø slukker tørsten med omkring 100 liter vand hver om dagen.

- Ja, sådan en ko kan virkelig drikke noget vand. Den kan nok drikke 10 liter i minuttet, vil jeg gætte på, siger landmand Søren Madsen.

Han har 600 køer, så lige for tiden løber der 60.000 liter vand igennem systemet på Salsbjerggård hver dag. Det svarer til en mindre svømmehal.

- Det kan godt være lidt stressende, at sørge for, at det hele kører. Men det er vigtigt, for hvis sådan en malkeko ikke har vand i nogle timer, så falder produktionen i hvert fald, siger han.

Varmen betyder også, at køerne ikke kan være på græs lige så længe som normalt. Derfor genner Søren Madsen og hans ansatte de svedige kreaturer ind, når temperaturen stiger om formiddagen.


Nyhedsoverblik