TMS Ringsted forlænger med træner

Foto: TV ØST

Håndboldklubben TMS Ringsted har forlænget kontrakten med cheftræner Dan Hansen.

TMS Ringsted vil gerne have mere kontinuitet på holdet og på sidelinien. Derfor har klubben forlænget kontrakten med cheftræner Dan Hansen med yderligere et år, så den nu udløber med sæsonen 2017/2018. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Samtidig har assistenttræner Per Wulff underskrevet en ny 2-årig aftale, så han også er en del af teamet til og med 2017/2018.

- Kontinuitet er af stor betydning for holdets resultater samt for spillernes udvikling. Det har vi nu sikret os, og vi glæder os over at kunne fortsætte samarbejdet med Dan Hansen og Per Wulff. Vi ser i denne sæson en tydelig effekt af få udskiftninger i spillertruppen samt i trænerteamet omkring holdet. Den effekt forventer vi vil blive yderligere forstærket både i resten af denne sæson samt i de kommende 2 sæsoner, udtaler formand Henrik Dudek.

Klubben har også forlænget kontrakterne med de to unge fløjspillere Mads Dudek og Jakob Jessen. 20-årige Mads Dudek har skrevet for de næste 3 sæsoner og fløjkollega Jakob Jessen for de næste 2 sæsoner. Jakob Jessen er blot 19 år og er i gang med sin første sæson som seniorspiller.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App