Ifølge Nordvestnyt.dk er den 70-åriges privatbolig desuden blevet udsat for indbrud, mens han har siddet varetægtsfængslet i Kalundborg arrest.
Ifølge den 70-åriges advokat er overfaldene på hans klient sket før sommerferien, umiddelbart efter, at Holbæk Amts Venstreblad havde bragt en artikel om sagen.
Derfor langer advokaten særligt ud efter Venstrebladets dækning af sagen, da han mener den er skyld i, at de andre indsatte i arresten har kunnet genkende hans klient.
- Jeg kan ikke se offentlighedens interesse i sagen. Min klient blev overfaldet, fordi en kunne genkende min klient ud fra det I har skrevet. I skal være klar over, at det kan være konsekvensen, når I skriver om sagen, siger Jakob Warrer.
Han mener, at hans klient har rigeligt at gøre med at skulle forsvare sig selv i retssagen, så det er forfærdeligt, at hans klient skal frygte at blive overfaldet i arresten.
Sagen om de påståede sexmisbrug kom frem i april måned og er flere gange blevet dækket af TV2 ØST. Du kan læse mere nedenfor.