Tilsyn opdagede ikke problemer hos bankTrelleborg

Finanstilsynet bliver nu kritiseret for at have overset, hvor alvorlige problemer banken var i, da de var på besøg få måneder inden undergangen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Berlingske Tidende har Finanstilsynet slet og ret sovet i timen.

Tilsynet burde nemlig have opdaget, at bankTrelleborg havde optaget lån i udlandet. Og det var de lån, der knækkede banken, fordi de indeholdt et pantsætningsforbud.

Og ifølge de kilder som avisen har talt med er det inden for branchen "elementær viden", at den slags låm indeholder pantsætningsforbud.

Det opdagede Finanstilsynet bare ikke, da de var på besøg i banken et par måneder inden den gik neden om og hjem.

Hvis Finanstilsynet havde opdaget hvor alvorlige bankens problemer var, kunne redningsaktionen være forløbet anderledes.

Finanstilsynet afviser kritikken.


Nyhedsoverblik