Til internationalt stævne i kørestolsdans

Det lykkedes Marie Christiansen at komme med til det store stævne i kørestolsdans i Holland. Det blev dog ikke til nogen medaljer i denne omgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en af Marie Christiansen allerstørste drømme - og her i Påsken lykkedes det så, da den multihandicappede pige fra Vordingborg nåede frem til det internationale stævne i kørestolsdans i Holland.

I flere dage kæmpede hun i den benhårde konkurrence og kom også i semifinalen, men desværre blev stævnet i denne omgang uden medaljer for Marie Christiansen.

Det lykkedes Marie Christiansen at komme med til stævnet på grund af en indsamling hos det lokale pizzeria. I første omgang havde hun og hendes familie nemlig ikke råd til at betale de høje udgifter, der er i forbindelse med at rejse til et stævne af den art. Men takket være indsamlingen, der løb op i flere tusind kroner, kunne Marie Christiansen og familie altså rejse af sted til Holland i Påsken. 

Jannie Christiansen, der er mor til Marie fortæller, at det hele har været en fantastisk oplevelse, selvom der ikke blev vundet nogen medajler. 

 


Nyhedsoverblik