Tigerunger født i Næstved

Tre tiger-trillinger er blevet født i Zoopark i Næstved. Parken er netop genåbnet efter ballade om ejerforholdene i foråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den hvide tiger i Zoopark Næstved er netop blevet far.

Det oplyser Zooparken i en pressemeddelelse.

Parken åbnede tirsdag op igen efter den først blev solgt, endte i massive rygter om problemer med plejen af dyrene - og siden blev genovertaget af den tidligere ejer, Spoocky Sébastien Lambert. Det kaotiske forløb har dog ført til, at genåbningen af parken blev udskudt i halvanden måned, angiveligt af hensyn til ombygninger.

De 3 nye tigerunger blev født 17. maj, og har siden været sammen med deres mor indendøre.

De har taget godt på i vægt, og bruger det meste af tiden på at sove eller lege, oplyser Zoopark.

Parken arbejder på at introducere tigerungerne til deres far, så de kan lukkes ud i tigeranlægget, hvor parkens gæster vil kunne opleve dem.

Faderen er den hvide tiger Elvis - en bengalsk tiger, der har en sjælden farvevariation, der farver tigerens pels hvid – dog uden at der er tale om en albino.


Nyhedsoverblik