Tiffany Tours erklæret konkurs

Det Slagelse-baserede rejsebureau er blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tiffany Tours havde selv indgivet begæringen, og torsdag gik rejsebureauet så konkurs. Det skriver business.dk.

Ifølge sitet oplyser Rejsegarantifonden, at der i øjeblikket ikke er nogle kunder ude at rejse. I løbet af juli måned skulle 48 kunder afsted, men de rejser bliver nu aflyst.

Rejsegarantifonden oplyser i en pressemeddelelse:

"Dvs. kunderne kommer ikke afsted, men kunderne kan søge erstatning hos fonden, hvis de har købt en rejseydelse omfattet af fondens dækning. Herudover er der et antal kunder, som skulle være rejst i august og fremefter, hvor kurator vil undersøge mulighederne for at gennemføre disse rejser."

Tiffany Tours har eksisteret i næsten 8 år og sendte rejsende afsted til det meste af verden.


Nyhedsoverblik