Tidligere landsholdspiller gæstede fodboldklub

Sorø Fodboldskole fik fredag besøg af tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen, der var inviteret forbi for at deltage i markeringen af et 25 års jubilæum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frederiksberg Skole i Sorø lagde fredag formiddag græs til en særlig gæst. 

Tidligere landholdsspiller Christian Poulsen vendte nemlig for nogle timer tilbage til byen i anledning af, at DGI's fodboldskoler i år kan fejre 25 års jubilæum.  

- Jeg deltog i den første fodboldskole, som blev afholdt i Mørkøv og senere i Sorø, og det er super hyggeligt at være her igen, for det vækker rigtig gode minder, siger han.

Under arrangementet deltog Christian Poulsen i det traditionelle opgør mellem trænerne og børnene -  og de yngre spillere i fodboldklubben var i den grad begejstrede over at møde deres helt store fodboldidol.

- Han spiller bare vildt godt, og det er ret sejt, at han løber rundt på de baner, hvor vi også normalt træner, siger 10-årige Anne Bjerre Jensen, der blev suppleret af sin veninde:

- Det er rigtig fedt, at jeg er med på en fodboldskole, hvor der er en kendt, der har været, og at man får træning, som en kendt også har fået. Måske bliver man så selv lige så dygtig en dag, siger 11-årige Caroline Emilie Hensen.

Fodboldskolen begyndte i mandags - og sluttede fredag efter besøget af Christian Poulsen.

 


Nyhedsoverblik