Tidligere borgmester i Vordingborg Kommune er død

Foto: TV ØST

Stemmeslugeren Elvar Thomsen sov ind efter kort tids sygdom og blev 86 år gammel.

Venstremanden og stemmeslugeren Elvar Thomsen er død efter kort tids sygdom.

Elvar Thomsen sad på borgmesterposten i Vordingborg Kommune fra 1994-1998 og sov ind natten til den 9. januar, oplyser den nuværende borgmester Knud Larsen, som er berørt over tabet.

-  Elvar har haft umådelig stor betydning for Vordingborg og Vordingborg Kommune, som købmand, politiker, borgmester, bestyrelsesformand, sportsmand, Rotarianer, bridgespiller og så videre. For mig vil Elvar dog først og fremmest stå tilbage som en god ven, en fantastisk samtalepartner og en god kollega, skriver borgmester Knud Larsen [V] i en nekrolog.

Elvar Thomsen var også tidligere bestyrelsesformand for Næstved Tidende og fik kun en enkelt valgperiode i spidsen for Vordingborg Kommune.

Elvar Thomsen blev 86 år gammel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App