Tesla-flugtbillist varetægtsfængslet yderligere fire uger

Foto af gerningsstedet. Foto: TV ØST

Den tiltalte, der for fire uger siden blev sigtet for at køre en cyklist ned i sin Tesla, er blevet varetægtsfængslet fire uger yderligere.

Den 27-årige mand, der fredag d. 9. oktober kørte ind i en 59-årig cyklist i Slagelse, har i dag fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

- Det er en sag, der kræver nogen undersøgelser, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den tiltalte er en 27-årig mand fra Københavnsområdet.

Læs også: Politi anholder Tesla-bilist for at flygte fra ulykke

Flygtede fra gerningsstedet

Kørt før klokken fire fredag morgen den 9. oktober kørte billisten i sin Tesla ind i en cyklist bagfra ved Valbyvej i Slagelse. Billisten foretog derefter en u-vending og forsvandt fra stedet.

Gerningsmanden blev senere fundet, da han indleverede sin bil til reparation på et værksted på Amager senere på dagen. Her blev mekanikeren mistænksom, da skaderne på bilen passede til ulykken. Den havde skader på forruden og på højre front.

Cyklisten fik alvorlige kvæstelser, men han er uden for livsfare.

Læs også: Flugtbilist kvæster 59-årig cyklist

Hvornår der vil være en afgørelse i sagen ved politiet endnu ikke.

- Vi er i gang med nogle undersøgelser, der skal klarlægge hændelsesforløbet. Først derefter vil vi tage stilling til tiltale, fortæller Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Flere medier har skrevet, at den tiltalte kørte sin stedfar ned bevidst, men det er endnu ikke bevist.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App