Efter branden på Mosevej i Nakskov i januar, hvor fire børn og en voksen omkom, skulle politiets teknikere undersøge nærmere, om der var en fejl ved olielysene, som kunne forårsage den hurtige brandudvikling. Men lige nu ligger undersøgelserne stille. Det skriver Folketidende.
Årsagen er, at alle teknikere i København har forladt det arbejde, de var i gang med, for at bruge alle kræfter på efterforskning af terrorsagerne i København.
- Vi håber at svarene kommer inden så længe, så sagen i Nakskov kan afsluttes, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Folketidende.